Nils Henriksen er én af Danmarks førende guitarister i mere end fire årtier.
Han har desuden produceret et utal af plader.
Og været sideman for en lang række af dansk rocks store navne.
Nu debuterer han med solo-albummet "Twang & Tambourines".

af Per Wium

Guitarist

Jeg husker meget tydeligt dén sene lørdag eftermiddag på Egedam Festival ved Hillerød i forsommeren, 1971.
Det var varmt og fugtigt og der var masser af myg. Men det - og dem - ænsede jeg ikke. Jeg var alt for optaget af band'et, der spillede på scenen.
Det var første gang, men bestemt ikke sidste, at jeg oplevede CULPEPERS ORCHARD.
Jeg var målløs. Cy Nicklin, vokal og guitar - Nils Henriksen, leadguitar - Michael Friis, bas - Ken Gudman, trommer. De var jo stinkende gode, allesammen!
Nils Henriksen spillede på een gang poetisk og råt. Og han var overalt på guitaren. Det var ikke blær, men pokkers godt guitarspil.

Producer

Fire år efter lærte jeg Nils Henriksen at kende. Vore veje mødtes på CV Jørgensen albummet "T-shirt, terylenebukser og gummisko". Det blev indspillet på en fire spors TEAC båndoptager i WERNER STUDIO. Året var 1975.
Det var min debut i et pladestudie. Og det var Henriksens debut som producer.

Af gode grunde vidste jeg jo ikke rigtig hvordan det ville blive at indspille.
Men jeg kan huske at Henriksen havde mange gode ideer til arrangement og lyd.

Musiker

Jeg lavede solo-albummet "Ind i det blå" i vinteren 1986-87. Det var helt naturligt for mig at spørge Henriksen om at være guitarist på en række af albummets sange.
Stig Kreutzfeldt var producer, så Henriksen var først og fremmest musiker.
Men han kunne (heldigvis) ikke lade være med at komme med supergode forslag.
Og modulationerne i "Trommer på taget i nat" og hele arrangementet af "Vinduer mod regn" skyldes i høj grad Nils!
Nils var også med på een af de små turneer, der fulgte i halen af udgivelsen.

Solist og pladedebutant

Forleden - 25 år efter - besøgte Nils Henriksen min musiksalon i København for at forære mig sit spritnye solo-album.
I en alder af 65 år, er han endelig pladeaktuel med sin egen musik.

Albummets titel er "Twang & Tambourines" - og det har været en fornøjelse at lytte til CD'en!

Henriksens groove er, sådan som det altid har været et kendetegn for ham, tungt og dybt. På den gode totalt-laid-back måde!
Hans guitarer er højtflyvende og fantasifulde.
I det univers skaber han en musik, som faktisk er helt hans egen.

Det er egentlig ikke store kompositioner, men smukke landskaber af musik.
Musik til den lange biltur, til den sene aftenstund. Musik til at lade sig flyde ind i.

 På halvdelen af de ni tracks er der indkaldt forskellige vokalister. De har ikke nogen fremtrædende rolle, deres melodier er ikke markante og de er mixet så de ligger inde i lydbilledet. På den måde bidrager de mere som instrument end som forgrundsvokaler. Det er en smags sag om man kan vi vokaler på dén måde. Jeg kan godt li' det!

Det par steder - eller rettere sagt tre - vedkender Henriksen sig uden skrupler sine nærmeste inspirationer. Der er endog meget tydelig aftryk af Beach Boys-sangene "Help me Rhonda" og "Caroline No" samt The Ronettes "Be my baby". Nogen vil sige "tyveri", jeg syns det er helt cool at Henriksen så tydeligt adresserer sin inspiration.

Albummets sidste track "Lisbeth" er mere end smukt og for mig albummets højdepunkt.